En 18-årig mand nægter sig skyldig i anklager om drab på tre piger i den engelske by Southport i juli ved en Taylor Swift-danseworkshop.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Han nægter også anklager om drabsforsøg på ti personer, at have fremstillet det giftige stof ricin og besiddelse af en manual fra den militante bevægelse al-Qaeda.
Efter angrebet opstod der voldsomme optøjer, der blev anført af den højreekstreme organisation English Defence League i flere engelske byer.
Der gik blandt andet rygter om, at den formodede gerningsmand var asylansøger, som for nylig var ankommet til Storbritannien.
Politiet har ikke beskrevet drabene som en terrorhændelse.
Den 18-årige er født i Cardiff i Wales. Hans forældre stammer fra Rwanda.
Manden, som deltog i retsmødet i Liverpool Crown Court via videoforbindelse, nægtede ifølge BBC at sige noget, da han blev bedt om at udtale sig.
Det var i stedet advokater, der på vegne af ham meddelte, at han nægter sig skyldig.
Sagen står til at begyndte i januar.
ritzau
fortsæt med at læse




























