Afghanistan vil hævne sig, lyder det fra talsperson.

46 personer dræbt i bombeangreb i afghansk provins

Lyt til artiklen

Mindst 46 personer er dræbt i et pakistansk bombeangreb i Afghanistan.

Det oplyser en talsperson for Taleban onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bombardementet er sket i provinsen Paktika, siger talspersonen Hamdullah Fitrat.

Provinsen ligger i det østlige Afghanistan ved grænsen til Pakistan. Landet har ikke bekræftet, at det står bag angrebet i den afghanske provins.

Afghanistan vil hævne sig, lyder det videre fra talspersonen.

De to nabolande har et anstrengt forhold. Pakistan siger, at flere angreb i Pakistan i de senere år er begået af militante, der opholder sig i Afghanistan. Taleban-styret nægter, at det skulle være tilfældet.

Forholdet blev yderligere forværret i marts. Her anklagede Taleban Pakistan for at dræbe fem kvinder og børn i luftangreb i Afghanistan.

Pakistan bekræftede at have udført angreb, dog uden at gå i detaljer. Der var tale om ’operationer mod terrorister’, lød det.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her