Yi-Pin Lin, som er lektor på Tufts University, fortæller stolt, at han på 10 år har besøgt 120 lande. Ét land havde han altid drømt om at komme til, men aldrig turdet besøge på grund af årtiers krige, bortførelser og terrorisme: Afghanistan.
Da krigen sluttede i 2021, begyndte Afghanistans nye magthavere, Taleban, at opfordre turister til at besøge landet. Så for en måneds tid siden pakkede Yi-Pin Lin sine kufferter, betalte små 1.000 kroner for et visum og gik om bord på flyet til Afghanistans hovedstad, Kabul.




























