’USS Ronald Reagan’ er et af de store skibe i USA’s flåde, som er drevet med atomkraft, det, som giver dem enorm rækkevidde i Stillehavet. Men i Palau og Marshalløerne frygter mange atomaffald og miljøkatastrofer. Foto: Eugene Hoshiko/Ritzau Scanpix

Trump kan tilbyde Grønland en free association-aftale, som flere østater i Stillehavet har. Men miljøkriser, social uro og fattigdom har fået nogle lokale til at vende sig imod ’kolonimagten’ USA.

I Stillehavet fulgte atombomber og snigmord med USA’s kærlighed

’USS Ronald Reagan’ er et af de store skibe i USA’s flåde, som er drevet med atomkraft, det, som giver dem enorm rækkevidde i Stillehavet. Men i Palau og Marshalløerne frygter mange atomaffald og miljøkatastrofer. Foto: Eugene Hoshiko/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det var en lun juniaften i 1985, da Palaus første præsident, Haruo Remeliik, blev myrdet foran sit hjem med tre skud i nakken og i hovedet. Drabet rystede den lille østat i Stillehavet, hvor de dengang bare 12.200 indbyggere lå i svære forhandlinger om en free association-aftale med USA.

Aftalen skulle give Palau selvstændighed og masser af dollars, mod at USA’s militær fik eksklusiv adgang til Palaus territorium. Det var en byttehandel, USA allerede havde indgået med andre østater i Stillehavet, og som folk omkring præsident Donald Trump har luftet som en mulig model for Grønland i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her