Verden har længe været i voldsom konkurrence om sjældne jordarter, de eftertragtede metaller, der er så afgørende for den grønne omstilling, og som er strategisk vigtige for den højteknologiske våbenindustri.
Kina dominerer i dag verdensmarkedet og værdiskabelsen fra råstof til færdigt batteri. Omkring årtusindskiftet overlod Europa og USA det til Kina at raffinere og forædle de sjældne jordarter. Kina var ligeglad med de voldsomme miljøproblemer i forbindelse med forarbejdningen.

























