Russisk skyggeflåde, mistænkelige fartøjer og sabotage på undersøisk infrastruktur. Stor opmærksomhed er rettet mod Østersøen for tiden. Ledere fra Nato-landene omkring Østersøen mødtes derfor tirsdag til topmøde i Helsinki, Finland. Meldingen var klar.
»Ethvert angreb på vores infrastruktur vil blive mødt med en robust og målrettet reaktion«, lød det i en fælles erklæring.
De otte lande – Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland – mødtes for at »imødegå den seneste stigning i antallet af alvorlige hændelser, der skader kritisk undersøisk infrastruktur i Østersøen«.
Ifølge Nato’s generalsekretær, Mark Rutte, der også deltog, er der en kampagne i gang mod Nato-landene med cyberangreb, mordforsøg og sabotage, inklusive forsøg på sabotage mod undersøiske kabler.
»Allierede og Nato har svaret igen med militære patruljer og et nyt maritimt center for kritisk infrastruktur. Men vi skal gøre mere. I dag kan jeg offentliggøre, at Nato lancerer operationen ’Baltic Sentry’ for at styrke overvågningen af Østersøen«, sagde Mark Rutte.
Estland peger direkte på Rusland
Estlands statsminister, Kristen Michal, sagde direkte, at hovedparten af angrebene kommer fra Rusland. Men også kinesiske skibe har været mistænkt for at være involveret i sabotage af eksempelvis undersøiske datakabler.
»Nato vil ikke acceptere det. Mulige angreb på vores infrastruktur vil få konsekvenser«, sagde Mark Rutte.
De otte Nato-lande vil styrke samarbejdet om at stoppe episoderne i Østersøen. Det skal blandt andet ske ved at skabe et regionalt billede af den kritiske infrastruktur i Østersøen. Det kan hjælpe Nato til bedre at beskytte eksempelvis datakabler.
Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede sig ved mødet »dybt bekymret for situationen i Østersøen«.
»Vi skal samarbejde tættere. Og jeg er meget glad for, at Nato nu er direkte involveret«, sagde hun.
»Jeg tror, at vi allesammen kommer til at øge vores indsats i Østersøen. Både i luften og til vands«.
Derudover vil landene styrke overvågningen af »mistænkelige fartøjer« samt overvågningen under havet. Nato-landene lover at sætte navn på de skyldige, hvis man finder det bevist, at eksempelvis et russisk skib står bag en sabotagehandling.
Landene vil også sætte ind over for Ruslands skyggeflåde af gamle tankskibe. Her vil man udvide sanktionerne og styrke overvågningen af skibene, hed det i erklæringen fra mødet.
Mette Frederiksen er »bekymret for skyggeflåden«, sagde hun i forbindelse med mødet:
»Det er en af måderne for Rusland at fortsætte krigen i Europa«.
Skyggeflåde skal bremses
Skibene i skyggeflåden menes at omgå internationale sanktioner mod Rusland ved at sejle med russiske varer uden at sejle under russisk flag. Hen over jul valgte Finland at borde skibet ’Eagle S’, som mistænkes for sabotage på et undersøisk kabel mellem Estland og Finland.
Mistanken mod ’Eagle S’ opstod, fordi tankskibet sejlede forbi de steder, hvor kabelbruddene efterfølgende blev opdaget. Finland formoder, at skibet er en del af Ruslands skyggeflåde.
Rusland har via sin skyggeflåde for meget spillerum i Østersøen. Og aktiviteterne skal bremses eller helt stoppes, mente flere af lederne ved mødet. Efter flere tilfælde – eller mistænkte forsøg – på sabotage af kritisk infrastruktur er det nødvendigt at skærpe sanktionerne, sagde Litauens præsident, Gitanas Nauseda.
Også Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, er klar til at skærpe håndteringen af skibene i den russiske skyggeflåde:
»Vi skal gøre, hvad der er nødvendigt, for at Østersøen igen bliver sikker«.
ritzau
fortsæt med at læse
