Syv personer fanget i lavine. Tre blev dræbt, en kom alvorligt til skade, og tre slap uskadte fra ulykken.

Tre norske skiløbere dræbt i lavine i Alperne i Frankrig

Lyt til artiklen

Tre norske skiløbere har mistet livet i en lavine i Alperne i Frankrig.

Det oplyser embedsmænd i departementet Savoie ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Ofrene var del af en gruppe på syv norske skiløbere, som blev fanget i en lavine i Val-Cenis på grænsen til Italien.

En skiløber kom alvorligt til skade.

Tre personer slap uskadte fra hændelsen, oplyser en embedsmand.

Ti specialister i redningsoperationer på bjerge blev sendt ud til ulykken, oplyser en kilde hos politiet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her