Danmark kan regne med fuld opbakning fra EU, hvis striden med USA over Grønland eskalerer. Det budskab kommer fra manden, som sidder for bordenden, når de 27 EU-lande mødes, EU-rådsformand António Costa. Sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen udgør han EU-ledelsen i Bruxelles.
I et interview med tv-kanalen Euronews understreger Costa, at EU er klar til at forsvare principperne om national suverænitet og territorial integritet.


























