Udsigten til nye forhandlinger mellem Rusland og USA kan udløse en konflikt i det russiske establishment, siger kilder i Moskva til Politiken.
Trump-regeringens ønske om at skille Rusland og Kina ad i bytte for en fredsaftale i Ukraine og genoprettelse af de økonomiske bånd til USA flugter ikke med Ruslands sikkerheds-establishments interesser – de såkaldte siloviki: magtfulde personer i blandt andet militæret, politiet og sikkerheds- og efterretningstjenesterne.




























