Der lød først to korte dut fra Ulla Müllers telefon, og så gik sirenen i gang. Hun lå og sov i sin lejlighed i Kyiv på en madras, som hun havde flyttet ud i entreen. Her var der ingen vinduer, så hun ville ikke blive ramt af glassplinter, hvis en eksplosion ude på gaden skulle sprænge hendes vinduer.
De to dut i starten af sirenen betød, at der var et ballistisk missil på vej. Det ukrainske luftforsvar havde opfanget missilet for sent, og der var ikke tid til at komme ned i beskyttelsesrummet. Ulla Müller tog alligevel sine sko på. De blev aldrig bundet op, men snøret løst, så hun lynhurtigt kunne stikke i dem og løbe.




























