Danmark og Finland styrker samarbejdet og kan potentielt gå sammen om fælles forsvarsindkøb. Sådan lyder det i en samarbejdsaftale, der er underskrevet i Helsinki af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og hans finske ditto, Antti Häkkänen.
»Danmark og Finland vil undersøge mulighederne for at koordinere anskaffelsen af militære kapaciteter og udstyr af fælles interesse«, fremgår det af erklæringen.
»Samarbejdet skal hjælpe med at fremskynde tidshorisonten, og det kan omfatte fælles indkøb«, lyder det videre.
I lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation »er det et ønske fra både Danmark og Finland«, at landene kommer til at arbejde endnu tættere, siger Troels Lund Poulsen under tirsdagens statsbesøg i Finland.
»Vi lever i en usikker tid med krig på europæisk jord, og her er sammenholdet i Norden utrolig vigtigt«, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Nordiske lande rykker tættere sammen
Samarbejdet i Østersøen, fælles operationer i Nato-regi og fælles militærøvelser er ligeledes en del af samarbejdsaftalen. De to nationer kommer desuden til at fortsætte samarbejdet om F-35-kampfly. Det vil komme til udtryk »i form af uddannelse, udlån af personel og fælles træning i det nordiske klima«.
»De seneste tre års krig i Ukraine har betydet, at de nordiske lande rykker tættere sammen«, siger Troels Lund Poulsen.
»Det sammenhold blev stærkere, da Finland sammen med Sverige blev en del af Nato, og nu gør vi yderligere for at styrke sammenholdet. Det vil gavne sikkerheden i vores region«, lyder det.
Troels Lund Poulsen og Antti Häkkänen underskrev desuden en fælleserklæring om generelt at styrke dialogen om fælles forsvarsspørgsmål. Ved at arbejde tæt sammen ønsker landene at forstærke Nato-samarbejdet og den regionale sikkerhed.
Danmark og Norge indgik i slutningen af februar også en aftale om et styrket forsvarssamarbejde.
»Det er i virkeligheden at forstå relativt bredt som kapaciteter på det operationelle, på overvågningen og dermed forsvarspolitik i bredere forstand«, sagde Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), ved indgåelsen af aftalen.
Opgaverne i det nye samarbejde kan derudover også rumme fælles militær træning, fælles indkøb og samarbejde om at anskaffe det rette materiel. Eksempelvis kan Norge og Danmark også samarbejde om vedligehold af F35-flyene, påpegede Norges statsminister, Jonas Gahr Støre. Selve produktionen af forsvarsmateriel skal også bankes i vejret.
Alvorlig situation
Under besøget har Troels Lund Poulsen også udtalt sig om den aktuelle situation, efter at amerikanske medier natten til tirsdag har erfaret, at USA vil sætte sin militære støtte til Ukraine på pause.
»Det er i hvert fald en meget alvorlig situation, Ukraine er sat i. Og jeg synes, det er en forkert beslutning«, siger forsvarsministeren.
Troels Lund Poulsen forudser, at det vil få meget stor betydning for Ukraine, som i over tre år har været i krig med naboen Rusland.
»Det kommer til at få en betydning på slagmarken. Det kommer ikke mindst til at få en betydning for ukrainernes muligheder for at forsvare sig selv. Der er nogle ting, som ukrainerne er helt afhængige af i forhold til amerikanerne. Det er blandt andet de missiler, der bliver brugt i det luftforsvarssystem, der hedder Patriot, som er amerikansk. Så det her kommer til at stille Europa i en situation, hvor vi nu for alvor bliver nødt til at gøre noget mere selv for at hjælpe Ukraine«, siger han.
Åbner for at støtte med indefrosne russiske midler
Ministeren melder sig også klar til at bruge af indefrosne russiske midler, så ukrainerne kan få støtte i krigen. Ikke mindst hvis USA trækker den militære støtte til Ukraine, som vedholdende medierygter vil vide, siger han tirsdag under et besøg i Finland.
»Jeg tror, at vi må kigge på alle tilgængelige midler i forhold til at give en umiddelbar støtte til Ukraine. Vi kunne starte med at få udmøntet de indefrosne renteindtægter, som stadig ikke er udmøntet fra europæisk side. Her forventer jeg, at vi fra dansk side højst sandsynligt kan få lov til og mulighed for at få udmøntet op mod 10 milliarder kroner til direkte investeringer i den ukrainske forsvarsindustri«, siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.
Når det kommer til at bruge Ruslands indefrosne midler, har regeringen hidtil tøvet.
»Det er desværre bare ikke lige på den flade hånd at tage pengene. Der er ingen tvivl om, at man kan gøre rest i de penge. Det er et svært, juridisk spørgsmål, om man kan angribe pengene allerede nu. Men det er noget, vi fra dansk side er åbne for at undersøge«, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i februar til TV 2.
Diskussionen har været rejst på europæisk plan flere gange, siden aktiver fra den russiske centralbank blev indefrosset kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. De har en værdi på over 1.500 milliarder kroner.
ritzau
fortsæt med at læse
