Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, gentog onsdag, at han vil »åbne den strategiske debat om beskyttelse af vores allierede på det europæiske kontinent gennem vores (nukleare) afskrækkelse«. Dermed er diskussionen om at lade den franske atomparaply omfatte andre europæiske lande, herunder Danmark, nu i gang.
På vej ind til ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles torsdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ikke vil afvise Macrons tanker – heller ikke, at Danmark kan blive vært for huse atomvåben.
»Det er ikke noget, vi arbejder med, men I får mig ikke til at stå og sige nej til andres ideer. Alting bliver nødt til at være inde på bordet nu«, sagde Mette Frederiksen, der heller ikke vil afvise, at Europa skal have flere atomvåben.
Udmeldingen står i kontrast til den danske politik, hvor regeringen så sent som i forbindelse med indgåelsen af forsvarsaftalen med USA i 2023 fastslog, at amerikanske atomvåben på dansk jord ikke var en mulighed, og kommer i en situation, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har suspenderet den militære støtte til Ukraine og skabt bekymring for, om USA vil støtte de europæiske lande i tilfælde af krig, som landet er forpligtet via Nato’s såkaldte musketered.
»Jeg håber, alvoren har sænket sig hos alle nu. Det handler om at forsvare Europa og afskrække Rusland«, sagde Mette Frederiksen.
De europæiske ledere – måske med undtagelse af Macron – har hidtil været tilbageholdende med kritik af Donald Trump. Onsdag tog Macron dog endnu et skridt i retning af større europæisk uafhængighed af USA med forslaget om eventuelt at brede de franske atomvåben ud, som han også nævnte i et interview med avisen Le Figaro søndag efter krisemødet i London.
Usikkerhed om USA
Frankrig har under skiftende regeringer og præsidenter generelt haft et ønske om, at Europa skal være mere uafhængigt af USA. Også når det gælder forsvar. Dermed har landet indimellem stået lidt alene i et Europa, som har set USA’s atomvåben og konventionelle styrker som garanten for Europas sikkerhed.
Onsdag sagde Macron i en tale til nationen, at han ønsker at tro, at USA »vil forblive ved vores side«, men at »vi skal være klar, hvis dette ikke er tilfældet«.
Talen fandt sted, under en uge efter at et møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus endte i mundhuggeri. Få dage senere suspenderede Trump den amerikanske militærhjælp til Ukraine.
Mette Frederiksen mener, at »der er skabt en usikkerhed« fra amerikansk side:
»Der er ikke nogen af mine kolleger fra europæisk side, der kommer til at opsige kontakten med amerikanerne. Men der er skabt en usikkerhed, samtidig med at Rusland opfører sig stadig mere aggressivt«.
På den baggrund mener hun, at Europa bør opruste, så man inden for få år har et »fuldstændigt dueligt forsvar«, der kan beskytte de europæiske lande.
Ritzau og Politiken
fortsæt med at læse
