Et stort kram og et Eiffeltårn oplyst i ukrainske farver. Det var den franske præsidents, Emmanuel Macrons, velkomst til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Paris – og en forlænget langfinger over Atlanten, hvor Zelenskyj for nylig blev modtaget ganske anderledes.
Samme signal kom fra de cirka 30 europæiske ledere, som brugte torsdag formiddag i Paris på at diskutere Ukraines og Europas sikkerhed på den korte og lidt længere bane: at Europa fortsætter sit eget spor, og at det på lange stræk ikke harmonerer med Donald Trumps.




























