Sidste år forsvandt en seksårig pige. Nu er hendes mor dømt i sagen, der har vakt stor opsigt i Sydafrika.

Sydafrikansk kvinde får livstid for at bortføre og sælge datter

Lyt til artiklen

En 35-årig sydafrikansk kvinde har torsdag fået en dom på livstid for at have bortført og solgt sin seksårige datter.

Det afgør en domstol i Sydafrika, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dommeren har besluttet, at moren og hendes to medtiltalte - hendes kæreste og en fælles ven - også skulle idømmes livsvarigt fængsel for menneskehandel.

Sagen har vakt stor opsigt i Sydafrika på grund af dens grove karakter, skriver AFP.

Pigen Joshlin Smith forsvandt i februar sidste år fra sit hjem i Saldanha Bay - en fiskerby 135 kilometer nord for Cape Town.

Hun er aldrig blevet fundet igen.

Hendes mor, Racquel ’Kelly’ Smith, er nu kendt skyldig i at have bortført og solgt den lille pige. Angiveligt for et beløb på 20.000 sydafrikanske rand, der svarer til cirka 7300 kroner.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her