Nigeria importerer køer fra Danmark som en del af en plan for at blive selvforsynende med mælk.
Det afrikanske land stræber ifølge nyhedsbureauet Reuters efter at fordoble mælkeproduktionen inden for de næste fem år og begrænse importen af mælkeprodukter.
Det fortæller Nigerias minister for kvægbrug, Idi Maiha.
»Vores mål er ambitiøst, men opnåeligt: Vi vil fordoble Nigerias mælkeproduktion fra 700.000 ton til 1,4 millioner ton årligt inden for de næste fem år«, siger han.
En nigeriansk farm har ifølge ministeren allerede importeret mere end 200 kvier fra Danmark og er i gang med at opbygge en stor besætning af malkekøer gennem avl.
ritzau




























