Det har været ventet hele foråret, men nu er EU-Kommissionen endelig kommet med den næste trædesten i EU’s vej til klimaneutralitet i 2050.
Nemlig et mål om 90 procents reduktion i 2040.
»Det udstikker en klar sti for regeringer og industrier, som beder om forudsigelighed – om hvordan kravene ser ud mellem 2030 og 2050, hvor EU skal være klimaneutral«, siger EU’s klimakommissær Wopke Hoekstra i et interview med Politiken og en håndfuld andre medier.
Der er køligt på hans kontor, men uden for banker solen ned, og varmerekorder har allerede kostet liv i Paris.
Et af planens kontroversielle elementer er, at landene kan købe sig til op til 3 procent CO2-reduktion i lande uden for EU – de såkaldte klimakreditter – og dermed slippe lidt nemmere selv. Det er ikke den eneste fleksibilitet i planen, som også giver mulighed for at få penge tilbage fra klimakvotesystemet ETS, hvis man aktivt fjerner CO2 fra atmosfæren.
Det er ikke nødvendigvis nok til at få planen til at glide ned alle vegne. Ifølge Politico har seks lande meldt ud, at de ønsker et mål om 90 procents reduktion af klimagasser i 2040 målt i forhold til 1990-niveau. Det gælder Danmark, Spanien, Finland, Holland, Luxembourg og Slovenien.
Tre lande har været imod de 90 procent – Polen, Tjekkiet og Italien. De øvrige lande har ikke ønsket at oplyse, hvor de står, skriver Politico.
Wopke Hoekstra fortæller, at han har taget sig god tid til at rejse rundt og tale med EU-lande og erhvervsliv for at få dem til at bakke op om målet.
»Det har været et bevidst valg fra min side at bruge de seneste måneder på at tale med lande, EU-Parlamentet og berørte brancher for at finde den rigtige proces. Det er vigtigt, for det er en følsom diskussion«, siger han.
Lars Aagaard får travlt
Det har i praksis betydet endnu mere travlhed for en række danskere. 1. juli overtog Danmark formandskabet i EU, hvilket betyder, at klimaminister Lars Aagaard (M) i de kommende seks måneder vil være formand for det europæiske råd for klima- og energiministre. Det er derfor ham, der skal lede de kommende forhandlinger om 2040-målet – ligesom det er ham, der skal repræsentere EU ved det kommende globale klimatopmøde i Brasilien til november.
De to ting hænger sammen, for 2040-målet skulle gerne være på plads til den tid, så EU’s ambitioner på klimaområdet står klart for enhver. Lars Aagaard skal derfor ikke bare have et solidt flertal af lande til at nikke til 204o-målet. Han skal også have alle lande til at nikke til et ambitiøst mandat at rejse til Brasilien med. Hvis ikke, risikerer han at tage svækket afsted som EU’s mand i Brasilien.
Klimakommissær Wopke Hoekstra erkender, at det har efterladt danskerne med et tidspres. Alligevel er han optimist.
»Jeg har et fantastisk godt samarbejde med danskerne, og de har et højt ambitionsniveau«, siger han.
Men hvad er plan B, hvis det ikke lykkes at samle alle lande forud for Cop30 i Brasilien?
»Jeg har ikke mødt et eneste land endnu, som ønsker at sende os afsted tomhændet. Jeg er realistisk nok til at indse, at forskellige medlemslande har forskellige perspektiver, både i forhold til et 2040-mål og et 2035-mål. Men jeg er sikker på, at vi vil være i stand til at bygge bro over disse forskelle og komme afsted med et ambitiøst mandat«.
I den grønne tænketank CONCITO havde projektleder ved EU-programmet, Martin Birk Rasmussen, gerne set et mål på mellem 90-95 procents reduktion i 2040, sådan som EU’s Klimaråd har anbefalet, hvis EU skal levere et fair bidrag til den grønne omstilling.
»90 procent er så lavt, som det må blive, hvis man lytter til videnskaben. Så der er ikke plads til for mange fikse ideer, der udvander 2040-målet«, siger han.
»De internationale klimakreditter er en Pandoras æske af uklarhed, og tidligere erfaringer viser, at det risikerer at sende en masse varm luft ind i vores klimapolitik. Vi ved godt, at Danmark som formandskabsland er nødt til at finde et kompromis på meget kort tid på et meget komplekst emne, men vi må fastholde integriteten i vores klimapolitik«, siger han.
Danmark stadig grøn
Forslaget om 2040-målet kommer på et tidspunkt, hvor EU bevæger sig fra et meget stærkt fokus på grøn politik – hvilket kom til udtryk i den ambitiøse strategi Green Deal fra 2020 – til at have mere fokus på konkurrenceevne og oprustning.
»Når vi følger diskussionerne i rådet blandt medlemslandene, er der helt tydeligt et kursskifte i gang og en tendens til en mere skeptisk tilgang til den grønne omstilling. Det afspejles også i kommissionens egne udmeldinger«, siger analytiker Emmanuel Molding Nielsen fra TænkeTanken Europa.
Samme tendens italesatte statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i sidste uge var til EU-topmøde.
»Jeg synes, at kunne se et mønster lige nu, at der er så store udfordringer og så mange kriser, at for mange lande nu tænker, at så skubber vi lige det der klima lidt væk og lidt længere ned ad dagsordenen, fordi det også er besværligt. Vi er et af de lande, der bliver ved med at skubbe på for at holde fast i den grønne omstilling. Og det vil vi selvfølgelig også bruge vores formandskab på«.
Danskerne ønsker også generelt, at Bruxelles fortsætter den grønne linje, konkluderer Tænketanken Europa på baggrund af en meningsmåling.
Mere konkret mener 56 procent af danskerne ikke, at EU bør slække på sine miljø- og klimakrav for at styrke erhvervslivets konkurrenceevne, viser undersøgelsen, hvor 1.686 repræsentativt udvalgte danske vælgere er blevet spurgt.
»Danmark er en undtagelse. Det kan gøre det svært for det danske formandskab at nå frem til et kompromis, hvor man kan se sig selv«, siger Emmanuel Molding Nielsen.
Vi bliver i Danmark ved med at finde nye milliarder i det økonomiske råderum. Er vi lidt forkælede, når vi insisterer på, at man både kan opruste stort, forbedre konkurrenceevnen og føre grøn klimapolitik?
»Det betyder selvfølgelig, at politikerne i Danmark ikke står over for de samme hårde dilemmaer som andre. Men hvis man tager 2040-målet, skulle det jo reelt styrke konkurrenceevne og samfundsmæssig modstandsdygtighed«, siger Emmanuel Molding Nielsen.
Han nævner klimakreditterne som eksempel på noget, der bløder den grønne hensigt op og samtidig kan have en negativ effekt på erhvervslivet.
»De vil jo netop gøre, at de investeringer, man ellers ville foretage sig til gavn for grøn omstilling og europæisk konkurrenceevne, nu kan finde sted i andre lande i stedet«.
»De europæiske politikere tænker måske kortsigtet og reagerer på den manglende opbakning til grøn omstilling i medlemslandene. Det er for dyrt og for svært, blandt andet på grund af oprustning. Der gør vores mindre pressede økonomi i Danmark måske, at vi kan tænke mere langsigtet«, lyder det fra TænkeTanken Europa.
fortsæt med at læse
