Taiwan har onsdag indledt øens største årlige militærøvelser under navnet ’Han Kuang’.
22.000 soldater i reserven deltager foruden et antal professionelle soldater i øvelsen. Det er det højeste antal reservister til at deltage i en taiwansk militærøvelse.
Øvelsen strækker sig over ti dage og har til formål at demonstrere afværgelsen af et kinesisk angreb.
Kina anser Taiwan for at være en del af landets eget suveræne territorie.
Tyvstartede lørdag
Selv om de egentlige militærøvelser først netop er begyndt, tyvstartede reservisterne allerede så småt lørdag, hvor de begyndte på en genopfriskning af de færdigheder, som de tidligere har lært i militæret.
Træningen omfatter blandt andet fortrolighed med rifler, maskingeværer og delinger samt taktiske manøvre.
ritzau
fortsæt med at læse




























