Milliardstøtte fra EU til grænsekontrol bliver brugt mod både migranter og civile i Tunesien, advarer migrationsforsker Ahlam Chemlali, som efterlyser en mere bæredygtig form for migrationspolitik.

Forsker: EU's migrationsaftaler har skabt en ond cirkel i Tunesien

I byer som Zarzis har de politiske aftaler bidraget til et stigende pres på de lokale samfund. Der er spændinger mellem migranter og lokale, særligt i de fattigere områder. Her er det kirkegården i Zarzis. Foto: Martin Bjørck
I byer som Zarzis har de politiske aftaler bidraget til et stigende pres på de lokale samfund. Der er spændinger mellem migranter og lokale, særligt i de fattigere områder. Her er det kirkegården i Zarzis. Foto: Martin Bjørck
Lyt til artiklen

Tunesien er ikke længere det demokratiske fyrtårn, Vesten hyldede det som i kølvandet på det arabiske forår.

Siden Kais Saied blev præsident i 2019, har styret bevæget sig i en stadig mere autoritær retning. Alligevel indgik EU i 2023 en omfattende, milliardstor migrationsaftale med Kais Saieds regering, som især skruede op for støtte til grænsebevogtning. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kaldte i den forbindelse aftalen for et foregangseksempel på fremtidens migrationsaftaler mellem EU og tredjelande – med det overordnede formål at stoppe irregulær migration mod EU.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her