For to journalister i Gaza er drab på kollegaer hverdag. Den ene ser det som et skub i ryggen til at fortsætte. Den anden er ikke længere bange for selv at dø. Det virker efterhånden bedre end livet i Gaza.

»Drabene på vores venner og kollegaer skal ikke stoppe os fra at gøre vores arbejde og fortælle, hvad der foregår her«

Tre journalister begraves efter et angreb 25. august. En af dem var Mariam Abu Dagga, som arbejdede for en række internationale medier. Politiken har talt med en af hendes kollegaer i Gaza, der hørte braget fra angrebet og blev chokeret over at finde ud af, at hun var blandt de dræbte. Foto: Anas Deeb/Ritzau Scanpix
Tre journalister begraves efter et angreb 25. august. En af dem var Mariam Abu Dagga, som arbejdede for en række internationale medier. Politiken har talt med en af hendes kollegaer i Gaza, der hørte braget fra angrebet og blev chokeret over at finde ud af, at hun var blandt de dræbte. Foto: Anas Deeb/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

For en uge siden blev Nedal Hamdouna igen konfronteret med den ultimative konsekvens ved at rapportere fra en krig.

Han sad i et telt og fulgte live med i sine journalistkollegaers dækning af et angreb på Nasser-hospitalet i det sydlige Gazastriben. På skærmen kunne han følge et hold af mænd i refleksveste stå i murbrokkerne. Pludselig forsvandt de i røg til høje brag. Fem journalister var blandt de dræbte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her