Det summer af liv på den ukrainske tankstation, der er sidste større stop før frontlinjen cirka 80 kilometer væk. Soldater står side om side med civile, mens ekspedienterne råber numre på ordrer op og langer hotdogs ud til kunderne. På skærme kan man se, at kunderne ved standerne konstant donerer nye beløb til hæren.
Et par pickups, som er dækket af camouflagenet, svinger ind, mens en anden lastvogn med en affyringsrampe på ladet buldrer forbi.




























