Lyt til artiklen
Sidst jeg skulle flytte og var i gang med at tømme familiens alt for store kælder for gammelt ragelse, opdagede jeg, at der bag en Ikea-reol lå en lettere støvet gymnasieopgave i historie om mordet på John F. Kennedy. Da jeg fiskede den op og begyndte at bladre i den, gik det op for mig, at jeg engang havde været konspirationsteoretiker.
Med ungdommelig skråsikkerhed havde mit 17-årige jeg uden tøven afvist den officielle forklaring på mordet, nemlig at gerningsmanden var Lee Harvey Oswald, og at han handlede på egen hånd. I stedet promoverede jeg teorierne om, at der måtte stå magtfulde og hemmelighedsfulde kræfter bag.
