Midt i det centrale Tennessee, hvor asfaltsvejene tager dig igennem det ene skovområde efter det andet, ligger en sprængstofsvirksomhed i byen Bucksnort, 80 kilometer vest for Nashville. Gemt væk blandt høje bøge- og egetræer har Accurate Energetic Systems siden 1980 rådet over 1.200 hektar, hvor otte produktionsbygninger og et laboratorium har været rammerne for flere af de lokales hverdag.
Virksomheden er kendt og elsket af mange i lokalsamfundet, og det er ikke unormalt, at se virksomhedens merchandise blive båret af ansatte såvel som deres familier.



























