Krigen i Ukraine kan på fredag gå endnu et trin op ad eskalationsstigen, når den ukrainske præsident Zelenskyj møder Donald Trump i Det Hvide Hus. Zelenskyj presser på for at få adgang til Tomahawk-missiler, der kan ødelægge mål langt inde i Rusland, og den amerikanske præsident er ikke afvisende.
»Hovedfokus under besøget er luftforsvar og vores langtrækkende kapaciteter, som kan lægge pres på Rusland for fredens skyld«, siger den ukrainske præsident.


























