Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ikke sat en fod i et EU-land siden fuldskala-invasionen af Ukraine i 2022. Men nu står hans nærmeste allierede i unionen, Viktor Orbán, klar til at huse hans topmøde med Trump til trods for, at Ungarn stadig er juridisk forpligtet til at arrestere den russiske præsident og udlevere ham til domstolen i Haag.
Men Orbáns regering har tidligere givet udtryk for, at det ikke kommer til at ske. Og det er ikke første gang, at Orbán ignorerer den internationale straffedomstol (ICC).


























