USA’s præsident, Donald Trump, begrænser antallet af flygtninge, der må komme ind i USA næste år til 7.500.
Det viser et memorandum fra Det Hvide Husoffentliggjort i det føderale register.
Tallet gælder for regnskabsåret 2026 og begrundes ifølge memorandummet med ’humanitære hensyn eller er på anden måde i nationens interesse’, lyder det.
Det nævnes desuden, at pladserne især skal fordeles blandt afrikaanere fra Sydafrika. Det vil sige hvide indbyggere i landet.
Derudover skal pladserne gå til ’andre ofre for ulovlig eller uretfærdig diskrimination i deres respektive hjemlande’.
Ifølge Reuters er loftet det laveste nogensinde registreret.
Under den tidligere præsident Joe Biden var loftet på 125.000 årligt, viser en graf fra Migration Policy Insitute (MPI).
Allerede i starten af oktober har der været flere forlydender om Trumps planer, men de er først nu blevet officielt bekræftet.
ritzau
fortsæt med at læse




























