Det flyder med lig på vejene i den sudanesiske by El-Fasher. Både mænd og kvinder. Nogle af deres kroppe er fuldstændig kvæstede efter at være blevet kørt over af køretøjer fra den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), som erobrede byen i søndags.
De har indledt en drabsbølge på civile og brændt flere af byens bygninger ned, hvor billeder af røgen er blevet opfanget af en satellit.


























