Roland Boman er borgmester i Jokkmokk Kommune i Norrland, ved Polarcirklen. I størrelse Sveriges næststørste kommune, befolkningsmæssigt en af de mindste med kun 4.500 indbyggere. Roland Boman er valgt som leder af den lokale liste Framtid i Jokkmokks Kommun (FJK) og er ikke en fremtrædende politisk skikkelse i svensk politik. Men nu er han landskendt for sin modstand mod regeringens remigrationspolitik.
»Jeg plejer at skrive, hvordan jeg tænker og sidde og brokke mig på min Facebook-side, og det får maksimum nogle tusinde fremvisninger. Men denne gang sprængte vi milliongrænsen, det havde jeg aldrig regnet med«, siger han.


























