EU-landene har med Danmark for bordenden natten til lørdag indgået en aftale om fiskekvoter for Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Middelhavet og Sortehavet i 2026, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
Da Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet, er det den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), der har stået i spidsen for forhandlingerne. I aftalen indgår blandt andet en beskyttelse af torsken i den sydlige del af Nordsøen. Kvoten for torsk nedsættes i Nordsøen med 44 procent.
Danske fiskere får desuden mulighed for at fange flere jomfruhummere og pighvar i Nordsøen. Fiskeriaftalen er også indgået med Storbritannien og Norge, der ikke er medlemmer af EU. De to lande har dog endnu ikke endeligt underskrevet en aftale med hinanden, og derfor er der indtil videre tale om foreløbige kvoter.
Forhandlingerne var ikke lette, siger ministeren i pressemeddelelsen.
»Der er rigtig mange hensyn, der skal balanceres. Nogle bestande har det godt, mens andre er mere pressede. Jeg mener, at vi er endt på et kompromis, som sikrer balancerne mellem den biologiske rådgivning og samtidig sørger for de bedst mulige rammer for et bæredygtigt fiskeri i fremtiden«, siger Jacob Jensen (V).
Aftalen giver allerede nu fiskerne et overblik over, hvad de kan fiske i 2026, skriver ministeriet.
Fiskere accepterer aftale
De danske fiskere må acceptere, at EU har indgået en aftale om at nedsætte fiskekvoterne for torsk med 44 procent i Nordsøen fra 2026, siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), i en pressemeddelelse.
»Det kommer selvfølgelig til at kunne mærkes. Det vigtigste er dog, at vi kan fiske på de mange andre arter, som har det glimrende derude«, siger han.
DFPO mener, at de fleste arter i torskefamilien har det rigtig godt, heriblandt hvilling, hvor kvoten forøges med 42 procent.
»Kvotefastsættelsen for torskefisk i 2026 viser, at den ansvarlige forvaltning af fiskebestandene fungerer efter hensigten«, siger Svend-Erik Andersen i pressemeddelelsen.
»Vi passer på bestandene, høster dem ansvarligt og tager hensyn til de biologiske sikre grænser, som anbefales af videnskaben«, tilføjer han.
EU-kvoterne har overordnet set haft en positiv effekt, siger Svend-Erik Andersen:
»Hvis man dykker ned i den videnskabelige rådgivning og lægger de forskellige torskearter sammen i Nordsøen, er der mange flere gydemodne fisk derude end i 1980’erne, hvor den fælles fiskeripolitik i EU blev indført«, siger han i pressemeddelelsen.
Forkert opfattelse af fiskeri
Foreningen efterlyser en mere nuanceret debat om fiskeri, og den mener, at de danske fiskere fortsat skal fiske efter de mange fisk i Nordsøen og Skagerrak.
»Det er nogle af de sundeste, mest klimavenlige og mindst miljøbelastende fødevarer, vi kan spise. Men der er ved at brede sig en opfattelse af, at der ikke er fisk tilbage i havet. Det passer simpelthen ikke«, siger Svend-Erik Andersen.
DFPO valgte allerede tidligere i december at bakke op om forslaget, der var et alternativ til at indføre et komplet stop for torskefiskeri.
Ud over en nedsættelse af fiskekvoter for torsk reduceres også kvoterne for tunge i Skagerrak, Kattegat og den vestlige del af Østersøen med 44 procent. Fiskekvoten for sej i Nordsøen reduceres med 26 procent. Der er desuden fastsat foreløbige kvoter for makrel, skriver ministeriet.
Kvoten for atlanto-skandinavisk sild hæves til gengæld med 33 procent. Kvoten for ål ændres ikke. Der er allerede indført foranstaltninger med en lukkeperiode på seks måneder i ålens vandringsperiode, skriver ministeriet.
ritzau
fortsæt med at læse
