Med over 50.000 personlige stemmer blev Morten Messerschmidt den største stemmesluger ved folketingsvalget, og han er på vej til at blive næstformand i Folketinget.
For at forstå hvilken politiker han er, er det værd at se på hans internationale forbindelser.
For Messerschmidt, der har tilbragt en stor del af sin karriere i Europa-Parlamentet, er en særdeles aktiv skikkelse på Europas yderste højrefløj. Et broget netværk, som har tråde til USA og Israel, og som omfatter en selverklæret belgisk islamofob, en britisk ekshooligan og en tysk politiker, der efterforskes af politiet både for nazisympatier og for at være russisk påvirkningsagent.


























