Lyt til artiklen
Den lille drengs gråd river i trommehinder og hjerte. Det er ikke en lyd, man kan eller skal vænne sig til, den får pulsen i vejret og blikket til at flakke efter noget, der kan få det til at holde op.
Så løfter hans mor ham op på armen og holder ham tæt ind til sin krop. Og der bliver stille et øjeblik, lyset inde i teltet virker lidt blødere, og det føles, som om en brise skubber varmen væk et åndedrags tid.
Daralnaeem og hendes søn Muhammad står der et par smukke sekunder. Men det her er Sudan, så der er ikke noget, som er enkelt eller nemt. For den lille dreng er en del af en fortælling, der næsten har slået hans mor ihjel.
