Gymnasieelever med ordblindhed har krav på at måtte bruge kompenserende hjælpemidler i undervisningen, til prøver og eksamener for at kunne klare sig på lige fod med deres klassekammerater.
De digitale værktøjer er udviklet til at gøre det lettere for dem at læse og skrive ved hjælp af oplæsning, tale-til-tekst, stavekontrol og ordforslag.
Men efter et generelt øget fokus på kampen mod ai-snyd og senest undervisningsminister Magnus Heunickes (S) strakspakke, der opfordrede til flere skriftlige opgaver på skolen under kontrollerede forhold, er flere elever med ordblindhed kommet i klemme.
De fortæller til Politiken, at de i mere eller mindre grad er blevet frataget deres kompenserende hjælpemidler, fordi gymnasierne har udfordringer med at kende forskel på dem og ai.
Ordblindeforeningen Danmark taler om et landsdækkende problem.
»Det er en problematisk sammenblanding, der kan få alvorlige konsekvenser for elever med ordblindhed«, siger landsformand Anna Marie Knudsen.
18-årige Karla Hewan Hasselgren går i 2. g. Da hun for år tilbage begyndte at stifte bekendtskab med ai, blev hun lettet, fordi kunstig intelligens ifølge hende er bedre, hurtigere og mere tidssvarende end hendes tidligere hjælpemidler.
»Jeg begyndte at føle mig mere normal. Det tog mig ikke længere en hel eftermiddag at komme igennem et moduls lektier. Det var befriende. Det tog den opgivende følelse væk«, siger hun.
Men på hendes gymnasium er det slut med at bruge ai efter det store fokus på snyd – også som ordblind.
Til en terminsprøve i engelsk måtte hun stadig bruge AppWriter, der er et godkendt digitalt læse- og skriveværktøj (LST), udviklet som et kompenserende hjælpemiddel til elever med ordblindhed. Men fordi AppWriters grammatiske hjælpefunktion i dag er knyttet sammen med ai, måtte hun ikke bruge denne funktion.
»Jeg havde det forfærdeligt. Jeg sad med velformulerede sætninger i mit hoved, men når jeg ikke engang kan stave til ’delightful’, er det svært«, siger hun.
Selv om Karla Hewan Hasselgren som ordblind får ekstra tid til officielle prøver, nåede hun kun halvdelen af opgaven, som hun afleverede med stavefejl og manglende kommaer og punktummer.
»Det føltes virkelig nederen. Jeg ved, at jeg skriver virkelig godt – jeg kan bare ikke sammensætte sætninger som mange andre. Det er demotiverende at aflevere noget, jeg ikke kan se mig selv i. Jeg vidste, at det slet ikke var mit niveau«, fortæller hun. Da opgaven kom retur, fik hun en lav karakter, hun langtfra var tilfreds med.
Kørestolen i hjørnet
Daniel Lord er far til en datter, der har ordblindhed og går i 1. g. Han har kontaktet datterens gymnasium og Center for Ungdomsuddannelser, fordi han synes, det ikke er fair, at datteren skal skrive i hånden og ikke længere må skrive på sin computer – kun bruge den som et opslagsværk – når der er test i klassen. Datteren får desuden ikke ekstra tid til testen, fordi det ikke er en officiel prøve, men hendes præstation tæller med i vurderingen af hende.
»Når hun skal bedømmes, synes jeg, at hun skal ligestilles med de andre. Så skal hun have lov til at bruge sine hjælpemidler, som hun er bevilget«, siger han.
Han har fuld forståelse for, at gymnasierne forsøger at håndtere brugen af ai. Men han kalder det uigennemtænkt, at datteren er blevet tildelt kompenserende hjælpemidler, som hun ikke kan anvende fuldt ud i alle undervisningssituationer.
»Det svarer til, at man giver gangbesværede en kørestol, men forlanger at kørestolen skal stå i hjørnet«, siger han.
Daniel Lord føler, at datteren lige nu er på gyngende grund, hvad angår hendes rettigheder.
»Jeg er meget usikker på, hvad der kommer til at ske. Jeg sidder tilbage med en stor frustration«, siger han.
KVUC i København har en række klasser kun for elever med ordblindhed. Her er der afsat ekstra ressourcer, så elevernes skærme bliver optaget til prøverne, så de kan bruge deres hjælpemidler uden efterfølgende at blive anklaget for snyd.
Helle Bundgaard Svendsen er docent og forsker i undervisning af elever med læse- og stavevanskeligheder ved Forskningscenter for didaktik og pædagogik ved Via University College. Hun ser det som problematisk, hvis det går ud over elever med ordblindhed, når skoler i højere grad begynder at tage skærme og teknologiske redskaber ud af klasselokalet i frygt for ai-snyd.
»Hvis man reagerer så voldsomt, risikerer man at fratage de elever med ordblindhed det, der gør, at de har mulighed for at tage deres uddannelse«.
»Det er afgørende for dem, at de kan bruge deres kompenserende hjælpemidler, for at de kan vise deres faglighed. Det betyder, at de kan klare sig i skolen. Det er virkelig vigtigt at være opmærksom på denne elevgruppe«.
»Når det kommer til ai-snyd, bliver vi nødt til at have fokus på elever med ordblindhed. Vi skal have blik for, at de ikke kommer i klemme. Det er ikke snyd, når de bruger deres hjælpemidler og får afsat ekstra tid til prøver. Det har de brug for«, siger hun.
Magnus Heunicke ønsker ikke at stille op til interview eller give en skriftlig kommentar.
Hos Danske Gymnasier forklarer forperson, Maja Bødtcher-Hansen, at elever med udfordringer som ordblindhed skal have adgang til de hjælpemidler, de har ret til – også til prøver.
»Lige nu står vi i en situation, hvor ai udfordrer både hjemmearbejde, undervisnings- og eksamensformerne. Det betyder, at der er nogle gymnasier, der vælger at lave flere test i undervisningen end tidligere for at undersøge, hvad eleverne kan uden ai. Men det må ikke efterlade elever med for eksempel ordblindhed et sted, hvor de nægtes adgang til de hjælpemidler, de har fået bevilget til at gennemføre deres uddannelse eller undervisning. Det skal vi naturligvis være opmærksomme på«, siger hun i et skriftligt svar.
En potentiel gamechanger
Anna Marie Knudsen fra Ordblindeforeningen savner klare nationale regler, som gør det muligt at anvende ai på en fagligt forsvarlig måde for elever med ordblindhed, da de traditionelle hjælpemidler alene ikke nødvendigvis er den bedste eller mest tidssvarende løsning længere.
»Ai er en potentiel gamechanger for mennesker med ordblindhed«, siger hun.
Ifølge Helle Bundgaard Svendsen er der endnu ikke forsket meget i, hvilken indflydelse ai kan have på elever med ordblindhed.
»Men mange forskere peger på, at kunstig intelligens kan have et kæmpe potentiale for netop denne elevgruppe«.
De kommende år frygter Karla Hewan Hasselgren ikke at kunne følge med i timerne og til sidst ende med et lavt snit. Til sommer skal hun afslutte engelsk og matematik, og det bliver »et shitshow«, hvis hun ikke må bruge sine hjælpemidler eller ai. Hun synes, det er svært at tænke på, hvis hun bare skal leve med at få dårlige karakterer som ordblind.
Hvis der ikke kommer klarere retningslinjer for elever med ordblindhed, vil Daniel Lords næste skridt være at søge yderligere afklaring hos datterens gymnasium og relevante myndigheder.
fortsæt med at læse
