Bodil-Marie Gade har været gymnasielærer i 20 år. På Horsens Gymnasium & HF elsker hun at undervise eleverne i dansk, fransk og retorik.
Men i løbet af de seneste ti år har hun set et skred, der bekymrer hende.
Hun oplever i stigende grad en manglende evne til fordybelse og koncentration blandt eleverne.
»Det er blevet vanskeligere for eleverne at sidde over en opgave i længere tid ad gangen«, fortæller hun.
»De lader sig lynhurtigt distrahere af skærme«.
»Det bekymrer mig helt vildt, for jeg tror, at det er sundt for vores hjerner at kunne fordybe sig i noget i lang tid«, siger hun.
I løbet af de seneste tre år har endnu en trussel vist sig i klasselokalet: brugen af kunstig intelligens.
Gråzonerne
Bodil-Marie Gade har netop haft de første elever fra ’Generation ChatGPT’ til eksamen – den generation, der for første gang har haft adgang til kunstig intelligens i alle tre gymnasieår.
»I starten af 1.g mødte jeg mest undrende blikke, når vi talte om ai. Det fyldte utrolig lidt«, fortæller hun.
Men pludselig buldrede den kunstige intelligens frem. Bodil-Marie Gade begyndte langsomt at få danske stile ind, der gjorde hende mistænksom over for brugen af ai.
Mistænksomheden opstår, når hun læser stile med et særligt højt abstraktionsniveau, hvor koblingen til det konkrete mangler.
»Det kan også være afsnit, hvor sproget skiller sig så meget ud fra elevens normale måde at formulere sig på, at det ser ud til, at eleven ikke selv har været inde over«, siger hun.
Hvis Bodil-Marie Gade har mistanke om, at en opgave er skrevet af ai, fortæller hun eleven, at hun undrer sig.
»Jeg kan jo ikke 100 procent vide, om de har brugt ai«.
Er du ikke bange for at beskylde nogen, der egentlig bare har brugt hjernekraft?
»Jo, men vi bliver nødt til at have en dialog om det her dilemma. Jeg taler åbent med eleverne om gråzonerne, så de ikke føler, at jeg beskylder dem«.
I sommer rettede Bodil-Marie Gade i omegnen af 209 stile som censor. Under eksamen er der opsyn, så det er sværere for eleverne at bruge ai.
Gade oplevede, at eleverne simpelthen er blevet dårligere til at skrive. Vi taler ikke om enkelte kommafejl og et glemt nutids-r, men nærmere hele sætninger, der sejler, og hvor syntaksen falder sammen, fortæller hun.
»Jeg fornemmede en manglende sproglig og kognitiv træning. Der var langt mellem snapsene. Det var meget markant«, siger hun.
Politiken har tidligere beskrevet en stikprøve lavet af Danske Gymnasier, der kan være med til at vise, at eleverne har brugt kunstig intelligens i en grad, så de ikke var klædt ordentligt på til skriftlig eksamen.
De seneste ti år har eleverne i skriftlig dansk eksamen på landsplan fået et gennemsnit på mellem 6,5 og 6,8. Men på de 11 skoler, der var udtaget til stikprøven, lå elevernes gennemsnit i år på 6,1.
Hvad med lærerne selv?
17-årige Pippi Lester Hyllested går i 2.g på Nørre Gymnasium i Brønshøj. Hun savner en nuanceret debat om brugen af ai, for hun er træt af at være skydeskive.
»Jeg synes, det er urimeligt, at det er os gymnasieelever, der er i søgelyset. Vi er nærmest blevet udskammet for at bruge ai«, siger hun.
Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere kortlagt elevers brug af ai i gymnasiet. Undersøgelsen viste, at ni ud af ti gymnasieelever bruger kunstig intelligens i forbindelse med skolen.
To ud af tre elever svarer i undersøgelsen, at de mindst én gang har brugt kunstig intelligens på en måde, som de betragter som snyd, når de har afleveret opgaver. Ni ud af ti svarer, at de har snydt i forbindelse med gruppearbejde i undervisningen.
I starten af august præsenterede undervisningsminister Magnus Heunicke (S) en »strakspakke« med initiativer, der skal dæmme op for ai-snyd på gymnasierne. Det betyder blandt andet, at eleverne skal lave flere skriftlige opgaver på skolen, mens de er under opsyn.
Pippi Lester Hyllested mener, at langt de fleste elever bruger ai som et hjælpemiddel. Hun bruger selv ai, når der er begreber, hun ikke forstår.
»Grundlæggende kan de fleste af os elever godt lide at lære«, siger hun.
Hun mener desuden, at kritikken i lige så høj grad skal rettes mod lærerne, der selv bruger kunstig intelligens i undervisningen. Det kan hun se på formateringen, sproget og åbne ChatGPT-faner. Nogle gange er det så grelt, at hun føler, at hun bliver undervist af en robot.
»Jeg synes, det er dobbeltmoralsk, at elever kaldes snydere, mens lærere har frit slag«, siger hun.
Pippi Lester Hyllested beskriver en »usikker stemning« på gymnasiet, fordi mange frygter, hvordan eksamenerne kommer til at forløbe. Hun er nervøs for, at vi kommer til at hylde dem, der drikker Red Bull og kan præstere maksimalt under et særligt pres til enkelte prøver, siger hun.
»Vi risikerer, at nogen falder igennem hele uddannelsessystemet«.
Pippi Lester Hyllested føler, at tilliden til unge mennesker er ved at forsvinde.
»Hvis vi får gode karakterer, tror ingen sikkert på, at det er på grund af os selv. Tilliden til os er brudt fuldstændig sammen«, siger hun.
Oplever en »fagsorg«
Bodil-Marie Gade er sikker på, at mange elever bruger ai på en fornuftig måde. Men der er også mange, der ikke gør, mener hun.
»Vi taler altså ikke om få elever i hver klasse, der bruger det uhensigtsmæssigt. Desværre ikke«.
»Men jeg tror, det er rigtigt, at det er få, der har en egentlig intention om at snyde«, siger hun.
Hun bruger selv kunstig intelligens som et værktøj i hverdagen, og hun kan sagtens have ChatGPT åben i en fane, så eleverne ser det.
»Men eleverne er jo på et helt andet læringsstadie end vi lærere. Vi har jo en helt anden viden i vores bagkatalog, som vi anvender. Det skal de jo først til at lære, og det er problematisk, hvis de ikke lærer det«, siger hun.
Bodil-Marie Gade giver i mindre grad karakterer for det arbejde, eleverne laver derhjemme. Til gengæld får de karakter for opgaverne lavet på skolen, hvor hun er til stede.
Hvis det er tydeligt, at eleven afleverer noget, vedkommende ikke selv har lavet – med eller uden brug af ai – er skolens regler, at der gives en advarsel. Tredje advarsel er udskrivningsgrund.
Den teknologiske udvikling har gjort hende bekymret. Hun elsker sit job som gymnasielærer, men hun kan godt genkende oplevelsen af »fagsorg«.
»Det er trist, når ens fag, som man holder så meget af, ændrer sig markant på grund af ydre omstændigheder«.
»Hele måden, jeg har elsket at undervise på i 20 år. Nu bliver gulvtæppet trukket væk under os. Vi er på gyngende grund«, siger hun.
Pippi Lester Hyllested så gerne teknologiforståelse som et fag i gymnasiet, hvor de kan lære, hvordan ai kan gøre mennesket klogere på en fornuftig måde.
Bodil-Marie Gade udelukker ikke, at der kan være behov for et nyt fag med fokus på teknologiforståelse – eller i hvert fald nogle forløb. Hun har også længe råbt op om mere efteruddannelse i kunstig intelligens for lærerne.
»Der mangler klart undervisning i det her for os alle sammen«, siger hun.
For Bodil-Marie Gade er træt af at skulle agere kontrolinstans over for eleverne.
Det var slet ikke derfor, hun blev lærer.
fortsæt med at læse
