Allerede inden læseferien til prøverne begynder nervøsiteten at melde sig. Hun oplever kvalme, svimmelhed, søvnløse nætter og angstanfald.
Når hun møder op til de skriftlige prøver på gymnasiet, går klappen ofte ned, selv om hun har læst op og kender stoffet godt. Sommetider kan hun fysisk ikke se opgaven af bare angst.
Julie Andersen går i 3.g på Pulsen Gymnasium i Roskilde og lider af eksamensangst. Af den grund bekymrer en besked fra hendes lærer hende ekstra meget:
Fremover bliver årskaraktererne udelukkende baseret på stedprøverne og ikke på afleveringer i løbet af året. Prøverne skal desuden foregå med pen og papir, uden digitale noter og uden adgang til den digitale bog, de bruger i undervisningen, så den skal printes ud og medbringes på papir. Årsagen er, at brugen af ai har gjort det for svært for lærerne at vide, hvad eleverne rent faktisk selv kan.
For Julie Andersens vedkommende gælder de nye ændringer først og fremmest prøven i bioteknologi, men hun er nervøs for, at det vil sprede sig til andre fag.
Et naturligt hjælpemiddel
I begyndelsen af august præsenterede den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke (S), en »strakspakke« med initiativer, der skal dæmme op for ai-snyd på gymnasierne. Det betyder blandt andet, at elever skal lave flere skriftlige opgaver på skolen, mens de er under opsyn.
Men ifølge Julie Andersen må vi ikke ende med at løse problemet med ai ved at gøre prøven til den eneste legitime måde at vise faglighed på.
»Jeg synes, at det er problematisk, at prøven skal være grundlag for hele vores årskarakter. For jeg får ikke muligheden for at gøre op med de dårlige karakterer, jeg får til prøverne. Min eksamensangst gør, at klappen ofte går ned«, siger hun.
Julie Andersen forstår godt, at det kan være svært for lærerne at gennemskue, om en elev har brugt ai.
»Men jeg tror, at løsningen er så basal, at vi bliver nødt til at indse, at vi ikke kommer uden om ai. Det er en integreret del af vores samfund. Det bliver også brugt på arbejdsmarkedet, så hvorfor skal vi ikke lære at bruge det som et naturligt hjælpemiddel?«, siger hun.
Ifølge Julie Andersen er hendes indtryk, at de fleste elever i klassen bruger ai som en hjælp frem for et snyderedskab. Selv bruger hun det »ikke så ofte«, men det har hjulpet hende med at blive bedre til dansk, for eksempel hvis der er nogle ord eller begreber, hun ikke forstår. Hun spørger også chatten, hvis der er krav til en hjemmeopgave, som hun er i tvivl om, hvorvidt hun har opfyldt.
Danske Gymnasier oplyser, at det lige nu er op til det enkelte gymnasium at bestemme, hvordan de skriftlige prøver skal forløbe. Overordnet set ser de gerne, at eleverne i stedet for adskilte skriftlige og mundtlige årskarakterer får én samlet årskarakter i hvert fag, der afspejler deres samlede kompetencer i fagene.
Kunne ikke tælle
Eksamensangsten har fulgt Julie Andersen siden folkeskolen. Hun har gået til hypnoterapi, talt med psykologer og prøvet forskellige former for vejrtrækningsøvelser. Det har hjulpet hende til de mundtlige eksamener – fordi der her også er en lærer til stede, som kan støtte hende.
Men i de skriftlige prøver laver hun så meget, hun kan, før hun »går i sort«. Så afleverer hun en opgave, hun ikke altid er stolt af.
Til en kemiprøve var hun en dag så nervøs, at hun ikke kunne tælle.
»Jeg kunne simpelthen ikke huske, hvad tallene hed. Jeg fik 02, hvilket var sødt af min lærer«, fortæller hun. Når hun ikke er under pres, får hun normalt 7 eller 10 i kemi.
I løbet af året er Julie Andersen deltagende i undervisningen. Hun afleverer gode skriftlige opgaver, fordi hun derhjemme ikke oplever det pres, der udløser angst. Det er hendes flid i løbet af året, der trækker hende op, så hun i dag har et snit på lidt over 9.
Hun mener, at de nye regler kan gøre, at lysten til at møde op til timerne forsvinder.
»Det kan ende i en masse fravær og faglig mistrivsel«.
»Det er jo lige meget, om jeg laver gode opgaver«, siger hun.
Nu forudser hun »et stressende år« med endnu flere nerver op til de skriftlige prøver, og hun frygter, at de nye regler kan betyde, at hendes snit falder med to karakterer, når hun får huen på til sommer. Herefter vil hun gerne læse videre til radiograf.
fortsæt med at læse
