Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

USA’s kongres skal blandt andet tage stilling til anmodning om at dække Iran-krigens høje omkostninger.

Trump-administrationen beder om milliarder til Iran-krig og ebola

Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix
Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA’s præsident Donald Trumps administration har bedt Kongressen om yderligere 87,6 milliarder dollar - 577 milliarder kroner - i bevillinger.

Størstedelen skal dække det, der betegnes som akutte behov i forbindelse med krigen i Iran samt indsatsen mod ebolaudbruddet i Afrika.

Det sker på et tidspunkt, hvor der er voksende bekymring hos både Demokraterne og Republikanerne om konflikten med Iran.

Trump-administrationen har bedt om godt 67 milliarder dollar til militæret. Ifølge Det Hvide Hus inkluderer beløbet 21 milliarder dollar til USA’s forsvarsministerium, der blandt andet skal bruges på indkøb af ammunition.

Anmodningen omfatter også 500 millioner dollar til global sundhedssikkerhed med henblik på at forebygge, opdage og bekæmpe ebolaudbruddet i DR Congo, Uganda og andre lande.

»Denne finansiering er afgørende for at beskytte amerikanerne og forhindre, at sygdommen spreder sig til USA«, oplyser Det Hvide Hus.

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola i DR Congo er steget til 1.118, heraf er 291 døde som følge af sygdommen.

Trump-administrationen beder også om 800 millioner dollar i international humanitær bistand til at støtte indsatsen mod ebolaudbruddet i Centralafrika.

Forslaget om milliardbevillingerne kommer, dagen efter at Kongressen stemte for at stoppe USA’s krig mod Iran.

Det var dog i høj grad en symbolsk afstemning, da Trump-administrationen allerede har indgået en rammeaftale med Iran, som - efter planen - skal føre til en afslutning på krigen.

Flere måneders krig i Iran har rystet de globale energimarkeder, presset priserne op og afsløret interne splittelser i Trumps republikanske parti.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her