Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Der ventes regn i områder af Norge ramt af brand. Torden kan dog blive en udfordring for brandhelikoptere.

Regn, lyn og torden er på vej mod storbrand i Norge

Foto: Thomas Fure/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Fure/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Brandvæsenet i Norge håber, at regn lørdag morgen vil hjælpe med at slukke en omfattende brand i byen Krokstadelva i det sydlige Norge.

Omkring klokken 05.00 lørdag morgen er et kraftigt uvejr således på vej mod kommunen Drammen, som Krokstadelva ligger i, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

»Regn, lyn og torden er på vej nordpå. Vi er ikke så glade for lyn og torden, men regn er godt«, siger vagtchef Jan Rundtom.

Efter planen skal brandhelikoptere fra daggry lørdag deltage i slukningsarbejdet, og man frygter, at tordenvejret i den forbindelse kan blive en udfordring, skriver NTB.

I første omgang er der tale om to helikoptere.

Vagtlederen fortæller, at der desuden er blevet indsat nyt mandskab.

»Brandfolkene har fået mulighed for at hvile, og der er også sat nye folk ind«, siger Jan Rundtom.

Natten til lørdag var branden, der omtales som en storbrand, fortsat ikke kommet under kontrol.

Norsk politi udsendte den første melding om den fredag klokken 15.39, hvor det lød, at der var tale om en fuldt udviklet brand i en af boligerne i en rækkehusbebyggelse.

Mandskab på jorden har siden sent fredag arbejdet uden hjælp fra brandhelikopterne, der ikke kan flyve i mørke.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her