Tucker Carlson har samlet Maga-bevægelsens utilfredse omkring sit bord. Deres mål er at udfordre Donald Trump – og sætte kursen for den amerikanske højrefløj efter ham.
Tucker Carlson iagttager Donald Trump under et af præsidentens møder med chefer fra olieindustrien i Washington, D.C. tidligere på året. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Det ligner en fredelig sommeraften i Maine.
Kaffen er skænket, lysene tændt, og småkagerne sat på bordet. Over selskabet kaster en lysekrone af gevirer sit skær, mens et amerikansk flag står i hjørnet.
Men idyllen bedrager.
For bordenden sidder Tucker Carlson.