Den danske statsminister, Mette Frederiksen, bruger den officielle ceremoni for Ukraines flagdag til at kræve mere vestligt luftforsvar leveret til Ukraine.
Side om side med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og ledere fra de nordiske og baltiske lande fortæller Mette Frederiksen i en tale, hvordan Norden har støttet Ukraine fra krigens første dage.
»Da I havde brug for våben og ammunition, leverede vi det. Da I havde brug for tanks og vores F-16-kampfly, leverede vi det. Og da I havde brug for investering i jeres forsvarsindustri, leverede vi det«, siger Mette Frederiksen.
Opremsningen fortsætter med en ny opfordring.
»Og nu, hvor I har akut behov for et luftforsvar, skal vi levere det«.
Krigen er eskaleret fra luften
Ruslands krig mod Ukraine er i den seneste tid eskaleret fra luften. Bombardementer med ballistiske missiler og sværme af droneangreb rammer ukrainske byer og civile områder med store tab til følge.
Mette Frederiksen indleder sin tale med at fremhæve, at for blot 48 timer siden bombarderede Rusland et ukrainsk shoppingcenter.
Først én gang, der sprængte stedet i luften. Og da redningsmandskabet var ankommet, ramte endnu en bombe.
En sådan slags angreb kaldes et ’double tap’ - et dobbelttryk.
»En klinisk beskrivelse af, hvad det egentlig er: ren ondskab«, siger Mette Frederiksen.
Hændelsen understreger det største hul i Ukraines forsvar og det store behov, præsident Zelenskyj for tiden kæmper for at få vestlig støtte til: luftforsvaret.
Rusland har flere bomber, end Ukraine kan forsvare sig imod. Selv om Ukraines luftforsvar kan skyde nogle af de indkomne missiler og droner ned, følger flere efter.
Zelenskyj forsøger at presse USA
Præsident Zelenskyj har udtalt, at han bruger en væsentlig del af sit diplomatiske arbejde på at forsøge at få USA til at levere mere luftforsvar, eksempelvis i kraft af Patriot-systemet.
Danmark har ikke selv adgang til et luftforsvar, man kan donere til Ukraine.
Men Mette Frederiksen varsler, at man er klar til at finansiere det.
Det sagde hun til DR ved ankomsten til Ukraines hovedstad, Kyiv, søndag morgen, da hun blev spurgt, hvad Danmark vil gøre.
»Det vi har gjort i alle de her år: Nemlig at lægge pres på vores allierede, når der er noget, vi ikke selv kan gøre, og så kan vi jo være med til at finansiere det«.
ritzau
fortsæt med at læse
