En injuriesag presser Benjamin Netanyahu på hans ømmeste punkt: Ansvaret for det fatale svigt forud for Hamas’ terrorangreb, skriver Jacob Fuglsang i denne analyse.
Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu kritiseres for ikke at ville undersøge sikkerhedssvigtet til bunds. Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix
Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu har mindst tre ting til fælles med USA’s præsident Donald Trump.
For det første er både Trump og Netanyahu afhængige af den immunitet, der følger med deres embeder. Har de ikke den, risikerer de begge fængselsstraffe.