Annans farveltale: Palæstina-konflikten skal løses

Lyt til artiklen

Der var klump i halsen og grøde i stemmen, da Kofi Annan i sin store farveltale til FN’s Generalforsamling konstaterede, at mange af verdens konflikter kun er blevet skærpet i løbet af de næsten ti år, han har været generalsekretær for FN. Med bred adresse til både Mellemøstens ekstremister, verdens eneste supermagt, paven og måske danske avisredaktører udpegede Annan konflikten om Palæstina som det stærkeste symbol for, hvad han kaldte »frygtens og mistænksomhedens klima«.

Annan takker af
»Så længe palæstinenserne lever under besættelse, udsat for daglige frustrationer og ydmygelser; og så længe israelerne bliver sprængt i luften i busser og i dansesaloner; så længe vil følelserne være i kog overalt«, sagde Annan, hvis tid som generalsekretær udløber ved årsskiftet.

Annan beskrev en verden, hvor frygten for terror får »folk til at søge sammen med dem, der deler deres tro eller livsopfattelse, mens de lægger afstand til dem, der virker ’fremmede’«.

Og hvor »fejlopfattelser og stereotyper bag ideen om ’civilisationernes sammenstød’ bliver mere og mere udbredt, og hvor manglende respekt for andres tro og hellige symboler bliver grebet af dem, der synes ivrige efter at fremme en ny religionskrig på globalt plan«. Selv den nødvendige kamp mod terrorisme bliver ifølge Annan »brugt som påskud for at krænke fundamentale menneskerettigheder og dermed moralsk afgive territorium til terroristerne og hjælpe dem med at hverve nye rekrutter«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her