På søndag træder en ny lovgivning i kraft i Finland, som forbyder kunder at købe sex hos prostituerede, som bliver udnyttet af bagmænd. Loven skal især dæmme op for menneskehandel og alfons-virksomhed.
Kunder kan straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder. Det bliver samtidigt også gjort strafbart at forsøge at komme i kontakt med de prostituerede for eksempel gennem internet eller telefon.




























