Hvem vidste hvad hvornår. Det spørgsmål siver nu ind i alle afkroge af det amerikanske republikanske parti i kølvandet på skandalen om partiets kongresmedlem Mark Foley, der har sendt e-mails med seksuelt indhold til mindreårige drenge.
Onsdag fyrede en assistent for det fremtrædende medlem af Repræsentanternes Hus, Tom Reynolds, sig selv for at beskytte sin arbejdsgiver.
Assistenten, Kirk Fordham, var en nær ven af Foley og både han selv og Reynolds er kommet under mistanke for at have holdt Foleys mail-eskapader med de unge drenge hemmeligt. Formand har hævdet, at han ingenting vidste
Men Fordham sagde ikke bare op onsdag. Han gav også en farvelsalut, der nu truer med at eskalere skandalen for Republikanerne blot fem uger før valget.
Ifølge ABC News sagde Fordham, at han allerede for tre år siden informerede formanden for Repræsentanternes Hus, Dennis Hastert, om Foleys lumre skriverier, og at Hastert var fuldt informeret om problemets omfang.
Hastert har ellers hele tiden proklameret, at Foleys adfærd kom bag på ham, at han føler sig ført bag lyset af hans gerninger, og at han i øvrigt først fik kendskab til en flig af sagen for seks måneder siden.
Etisk kommite undersøger sagen
Dermed ser det ud til, at presset på Hastert, der formelt er den mest magtfulde republikaner næst efter præsident Bush, endnu engang øges.
Tirsdag skrev avisen Washington Times, der ellers er kendt for at være en støtte for Hasterts parti, at Dennis Hastert må forlade posten som formand for Repræsentanternes Hus i Washington.
Også Husets etiske komité er i gang med at undersøge sagen, der har sendt Foley ud af politik og ind på en alkoholafvænningsklinik.
Demokraterne har desuden allerede lavet reklamespots op til valget, der ikke handler om andet end Foleys gerninger. Også her spørges der om, hvem, der vidste hvad hvornår.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Christian Jensen
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























