Saddam Hussein i retten igen

Lyt til artiklen

Den irakiske eksdiktator, Saddam Hussein, mødte mandag op i den særlige domstol i Bagdad med sin egen forsvarer for at lytte videre til bevisførelsen mod ham og hans syv medanklagede. De tiltalte har ellers måttet lade sig nøje med en statsudpeget advokatstab siden september, hvor deres samlede forsvar boykottede sagen i protest mod, hvad de kaldte politisk indblanding, særligt i forhold til fyringen af den oprindelige dommer, Abdullah al-Ameri. Ameri blev erstattet med dommer Mohammed al-Oreibi al-Khalifah, efter at han vakte premierminister Nuri al-Malikis vrede ved at erklære, at han ikke betragter Saddam som en diktator. Fastholder stadig deres uskyld Lige siden har den i forvejen stormombruste retssag været præget af flere vrede udfald og protester fra anklagebænken, hvor også Saddams fætter Ali Hassan al-Majeed, bedre kendt som ”Kemiske Ali”, også sidder.

Imens har en lang række kurdiske landsbybeboere afgivet deres dramatiske vidneudsagn om, hvordan deres landsbyer under Saddams såkaldte Anfal-felttog i 1988 blev knust i bombe– og gasangreb. Og hvordan folk blev smidt i fængselslejre, hvor tusinder blev myrdet eller døde af sygdomme. Ifølge anklagemyndigheden blev mindst 182.000 dræbt under felttoget, der udspillede sig i det nordlige Irak. De anklagede fastholder deres uskyld og insisterer på, at Anfal-felttoget var regulære krigshandlinger, rettet mod separatistiske kurdiske oprørere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her