Udnyttelsen af tropiske tørvemoser er en markant uudforsket kilde til drivhusgasser, som kan have større indflydelse på den globale opvarmning end fossile brændstoffer, oplyser en naturbeskyttelsesgruppe og et hollandsk forskningsinstitut. »Resultaterne er alarmerende. Emnet er blevet overset«, siger Marcel Silvius, programchef for Wetlands International, en ikke-profitgruppe, som støttes af 60 regeringer og 15 naturorganisationer. Silvius siger til nyhedsbureauet Reuters, at en undersøgelse, foretaget af det hollandske forskningsinstitut Delft Hydraulics, vurderer, at det ”årlige udslip fra Sydøstasien langt overstiger fossile brændstofudledninger fra de mest forurenende lande”. Indonesien, der nu er på 21.-pladsen i verden, hvad angår udledning af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter, ville rykke op på tredjepladsen efter USA og Kina, hvis tørv også blev regnet med, hedder det. To milliarder ton om året Wetlands International vurderer, at udslip alene fra indonesiske tørveområder, drænet eller brændt, andrager omkring to milliarder ton CO2 årligt, hvilket svarer til en tiendedel af verdens udslip af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter i form af afbrænding af kul, olie og naturgas.
Lignende tal gælder for Malaysia. Tørv er dannet af dødt plantestof, komprimeret gennem tusinder af år i et fugtigt miljø, som forhindrer forrådnelse. Tørv kan indeholde omkring 30 gange så meget kuldioxid, en ugiftig gas, som optages i planter og træer, mens de vokser. Når tørvemoserne tørlægges, begynder tørven at nedbrydes i kontakt med luften, og kuldioxid frigøres, ofte forværret af brande, der kan rase i måneder og medføre et røgslør, som er en årlig sundhedsplage for millioner af mennesker i regionen. 400 millioner hektar Rapporten oplyser, at tørvemoser dækker mere end 400 millioner hektar eller omkring tre procent af verdens land– og ferskvandsområder, lige fra de russiske permafrostområder til Andesbjergene i Sydamerika.
