Selv om kun 37 procent af amerikanerne har tillid til ham, så er præsident George W. Bush sikker på, at det nok skal gå for ham og hans republikanske parti ved valget til Senatet og Repræsentanternes Hus i dag. »Vi har stået i den situation før, og vi har vundet«, gentog præsidenten igen og igen på vælgermøder i går, hvor han støttede republikanske kandidater. George W. Bush henviser til, at han før præsidentvalgene i 2000 og 2004 stod som taber, men alligevel endte med at vinde. Han lover, at krigen i Irak vil slutte med en sejr, og han advarer vælgerne mod et demokratisk flertal, som vil hæve skatterne og giv los for fri abort. Det program vandt han på for to år siden, og det samme kan ske i dag. Demokraterne fører i meningsmålingerne, men det afgørende er situationen ude i de få stater og valgkredse, hvor der er kamp til stregen. »Dette valg handler meget om krigen i Irak. Men valget foregår i stater eller mindre kredse, hvor lokale forhold spiller ind, og hvor de enkelte kandidaters personlighed kan være afgørende«, siger seniorforsker Thomas Mann fra tænketanken Brookings Institution til Politiken. Svært for demokraterne at få flertallet i Senatet Derfor holder hele USA vejret, indtil den sidste stemme er talt op i de afgørende stater og valgkredse. Demokraterne skal f.eks. vinde seks mandater i Senatet for at få flertal. Der er tætte opgør i ni stater, og det bliver svært for demokraterne at gå sejrrigt ud af duellerne i seks af dem, mener de fleste politiske iagttagere i USA.
Magten kan skifte i Repræsentanternes Hus
Ifølge en valganalyse i New York Times ser det bedre ud for demokraterne, når det gælder valget til Repræsentanternes Hus, hvor alle medlemmer er på valg. Her er 30 ud af 435 kredse usikre, og en gevinst på 15 kan vippe flertallet fra republikanere til demokrater.
Men også her er der kamp om hver eneste stemme. I de seneste dage har partierne pumpet millioner af dollar ind i opgørene i de enkelte kredse.
Millioner for at holde stand mod benamputeret irakveteran
I en enkelt kreds i Illinois brugte republikanerne forleden 1,1 millioner dollar på en dag til tv-reklamer for at holde stand mod demokraten Tammy Duckworth, der har mistet begge ben i Irakkrigen.
I Virginia, hvor tidligere præsident Bill Clinton i aftes støttede den demokratiske kandidat ved et afsluttende vælgermøde, kommer demokraternes kampagne til at koste mindst 12 millioner dollar.
Demokraterne har ikke haft flertal i Kongressen siden 1994.
»Nu lugter de blod, og de har været i stand til at skaffe penge. Republikanerne har lidt flere, og disse summer bruger begge parter til at føre den dyreste og mest beskidte kampagne nogensinde«, siger direktøren for den konservative Hudson-tænketank, Kenneth Weinstein, til Politiken.
Vælgerne mobiliseres til det sidste
