Paven på besøg i Tyrkiet opfordrer til forsoning mellem religionerne

Pave Benedikt mødtes i dag med den religiøse topembedsmand i Tyrkiet, Ali Bardakoglu. Paven opfordrede til religiøs dialog.
Pave Benedikt mødtes i dag med den religiøse topembedsmand i Tyrkiet, Ali Bardakoglu. Paven opfordrede til religiøs dialog.
Lyt til artiklen

Pave Benedikts omstridte henvisninger til en kristen kejsers kritiske ord om islam var ikke glemt, da han tirsdag ankom til Tyrkiet på et firedage langt besøg. Der blev derfor lagt stor vægt på forsonlige ord, da den katolske kirkes overhoved mødtes med den religiøse topembedsmand i Tyrkiet, Ali Bardakoglu. »Religioner er til for fred og forsoning, og bør ikke tolkes på anden vis, sagde pave Benedikt XVI og understregede behovet for »en autentisk dialog mellem islam og kristendommen«. »Også vi går ind for dialog, men den bør have en ordentlig base«, sagde Ali Bardakoglu. Pavens besøg er et skridti den rigtige retning De to var begge klædt i hvide ceremonielle kåber og talte sammen i et kvarters tid, før de udvekslede gaver og gav hånd for kameraerne. Pavebesøget er »et skridt i den rigtige retning« som Ali Bardakoglu sagde i et tv-interview mandag, men ifølge ham er det ikke nok til at hele de sjælesår, pavens uheldige kommentarer i september havde forårsaget. Den 79-årige pave begyndte det fire dage lange besøg med at støtte Tyrkiets ønske om at blive medlem af EU. Det sagde i hvert fald den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, efter de to lederes kortvarige møde i Ankaras lufthavn. »Paven sagde, at »vi ikke tager stilling til politik, men vi ønsker for Tyrkiet, at det slutter sig til EU««, sagde Erdogan, som lettede med kurs mod NATO-topmødet i Riga, Letland, umiddelbart efter pavens ankomst. Paven har tidligere været arg modstander af Tyrkiet i EU Paven markerede sig før sin indsættelse som overhoved for den romersk-katolske kirke i april 2005 som arg modstander af tyrkisk EU-medlemskab og stemplede det som en alvorlig historisk fejltagelse. Senere i 2005 - i oktober - indledte EU optagelsesforhandlinger med Tyrkiet efter årtiers tilløb, men siden har modviljen i flere medlemslande været tiltagende. Topmøde i lufthavnen Erdogan gav paven en varm velkomst i Ankaras lufthavn og havde et kort møde med ham om dialog mellem religioner og kulturer. Mødet kom i stand meget sent, fordi den tyrkiske regeringschef længe undlod at sige, om han ville møde paven. Erdogans parti har islamistiske rødder. »Det vigtigste budskab, som paven kom med, gjaldt islam. Han gentog sin opfattelse om, at islam er fredelig og næstekærlig«, sagde Erdogan. Paven: Jeg er blevet misforstået Paven sagde efter sin septembertale, at han var blevet misforstået, men han undskyldte ikke udtalelserne. Omfattende sikkerhedsforanstaltninger Sikkerhedsforanstaltningerne under pavebesøget er mere omfattende, end da USA’s præsident, George W. Bush, var i Tyrkiet for to år siden. Omkring 3.000 betjente er posteret rundt om i hovedstaden Ankara for at hindre demonstrationer, som der er forbud imod. Efter et møde med den tyrkiske præsident, Ahmet Necdet Sezer, og med ledende muslimske repræsentanter i Tyrkiet fokuserer paven på det egentlige formål med besøget - vigtige historiske kristne lokaliteter og et møde i Istanbul om kristen enhed med patriarken Bartholomew, det åndelige overhoved for verdens 250 millioner ortodokse kristne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her