Saddam Hussein forsøger med et åbent brev til det irakiske folk at bane vejen for sit eget martyrium. Med udsigten til at ende sine dage i en galge inden for den næste måned har Iraks ekspræsident valgt at tale til sit folk som den rolige, modige og tilgivende statsmand, der afklaret går sin skæbne i møde. Brevet blev offentliggjort i går på en internetside, der tilhører hans nu forbudte Baath-parti. Det er blevet smuglet ud af hans forsvarsteam, der i går over for vestlige nyhedsbureauer bekræftede, at brevet var ægte, og at det var blevet skrevet kort efter dødsdommen 5. november. Åbenbart ventede han med at udsende det, til dommen blev stadfæstet. Det blev den tirsdag i en ophedet seance, hvor Saddam Hussein i åbenlys trods mod retten nægtede at rejse sig for at høre sin dom, hvorefter han blev taget i kraven af retsbetjente og tvunget til at stå op. Ligesom fordums taler Brevet fra Saddam Hussein viser den mildere og mere statsmandsagtige side af diktatoren, der nægter at gå under med en klynken. Det er skrevet i samme patosfyldte tone som hans fordums taler og beder irakerne om at holde sammen og kæmpe mod invasionen. »Jeg beder jer om ikke at hade, fordi had forhindrer en mand i at være retfærdig, men gør ham blind og lukker vejen til at tænke frit«, hedder det i det håndskrevne brev ifølge en oversættelse fra Associated Press. »Jeg beder jer også om ikke at hade folk fra de lande, der angreb os, og som adskilte folket fra dets herskere«, fortsætter han. Men skulle nogen tro, at det er den fuldstændig tilgivende hersker, der her vender den anden kind til, må de tro om. Det ville ligne Saddam Hussein dårligt, og han gør det da også klart, at irakerne ikke bare skal overgive sig. De skal opgive deres indbyrdes kampe og finde sammen om at bekæmpe de fremmede soldater, mener han. »O I tapre, gudfrygtige irakere i den heroiske modstandskamp. O I sønner af en forenet nation, vend jeres fjendskab mod besætterne. Lad dem ikke splitte jer. Længe leve den hellige krig og de hellige krigere, der bekæmper besætterne«. Vil være martyr Og irakerne skal ikke sørge over deres leder: »Jeg tilbyder mig selv som offer. Om Allah den almægtige ønsker det, vil min sjæl tage plads, hvor han byder mig det, blandt martyrerne«. Dermed minder brevet i høj grad om tre anonyme skønlitterære bøger, der menes at være skrevet af Saddam Hussein – bøger, der udkom, mens han stadig regerede Irak. Også i disse bøger – især den første, ’Zabibah og Kongen’ – blev herskeren af Irak, et tydeligt alter ego for Saddam Hussein, beskrevet som en kærlig hersker, der ofrede sig for sit folk. Allerede i disse bøger var det tydeligt, at Saddam Hussein prøvede at markere sig som et moderne renæssancemenneske, en mand, der beherskede alle de vigtige discipliner.
I det museum, der under hans regeringstid var indrettet for ham i Bagdad, kunne man se både filosofiske og politiske afhandlinger skrevet af ham, og i den officielle historieskrivning var han også kendt som arkitekt til den største af broerne over floden Tigris. Ikke megen opmærksomhed Hvis det lykkes Saddam Hussein at sælge myten om sit martyrium, er det mest langsigtet.
