Millioner af indonesere holder vejret, mens de venter på nyt om eftersøgningen efter overlevende fra både en sunket færge og et forsvundet passagerfly.
En gruppe på 15 overlevende er blevet reddet af fiskerifartøjer i området og desuden er skibets kaptajn bjerget fra en olieplatform. Vidnesbyrd fra kaptajnen formodes at kunne kaste lys over omstændighederne omkring færgeforliset, der skete i uroligt vejr. En af årsagerne til forliset kan have været, at færgen kan have haft flere passagerer om bord end tilladt, rapporterer nyhedsbureauet AP.




























