Et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kan koste 53 tyrkiske borgmestre helt op til 15 år i fængsel. Anklagemyndigheden i den sydøsttyrkiske by Diyarbakir mener, at brevet rummer en støtte til terrorisme. Derfor bør borgmestrene sendes i fængsel i ikke under syv et halvt år og gerne op til 15, fastslog anklageren i retten i Diyarbakir tirsdag. Det skriver Information.
»Jeg er ikke særlig positiv og har ikke meget håb for en frifindelse«, siger advokat M. Sezgin Tanrikulu, der leder holdet af forsvarsadvokater for de anklagede borgmestre.




























