Tjetjeniens nye leder møder kritik

Ramsan Kadyrov er blevet udnævnt til præsident i Tjetjenien af Ruslands præsident Putin.
Ramsan Kadyrov er blevet udnævnt til præsident i Tjetjenien af Ruslands præsident Putin.
Lyt til artiklen

Menneskerettighedsorganisationer kritiserer den russiske ledelse for at forfremme en tidligere oprører og militsleder til præsident i Tjetjenien. Den russiske præsident, Vladimir Putin, forsøger at stabilisere det krigshærgede Tjetjenien, en oprørsk republik i det sydlige Rusland, ved at udnævne Ramsan Kadyrov til leder, selv om denne beskyldes for politiske mord og bortførelser. Men forsvarsanalytikere advarer om, at dette skridt kan give bagslag. Søn af myrdet præsident Den 30-årige Kadyrov er søn af en myrdet tjetjensk præsident og leder af en mægtig privat milits, som kritiseres for grove overgreb, men tilhængere siger, at han kan sørge for ro i gaderne med sine brutale metoder.

»Ved at øge Kadyrovs status og indflydelse er de lange udsigter for Tjetjenien temmelig dystre«, siger Alison Gill, leder af organisationen Human Rights Watch’ kontor i Moskva. Illoyal mod Rusland »Det er en potentielt ustabil situation med en stor privat hær, som har sværget personlig loyalitet mod Kadyrov og ikke mod Rusland«, påpeger militæranalytikeren Pavel Felgenhauer. Putins udnævnelse af Kadyrov blev offentliggjort torsdag aften. Den russiske hær har udkæmpet to krige mod separatistiske oprørere i Tjetjenien siden 1994, og tusinder af mennesker er blevet dræbt. Rusland har haft lokale allierede, heriblandt Kadyrov og hans milits.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her