Chaufføren besvimede, og det var med nød og næppe, at dansk bus fra Øster Lindet Rejser med 28 passagerer på vej hjem fra ferie i Italien og Kroatien søndag morgen undgik en alvorlig ulykke på en motorvej i Bayern.
»Gud må have holdt hånden over bussen. For det er enormt heldigt, at ingen kom til skade«, siger politikommissær Christian Deisel fra motorvejspolitiet i Erlangen.




























